Mandag den 5. oktober bød SiliconHagen og Virtuelle Undervisere velkommen til Emma Sinclair. Emma Er næstforkvinde ved Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og gav os syn for, hvordan virtuel undervisning har påvirket mange gymnasieelever under COVID-19 nedlukningen. Her får I et interview med Emma, som runder mange af de elementer, man kunne opleve til eventet.
Hvad er jeres nøglemål? Og hvordan kan man beskrive jeres arbejde?
Vores nøglemål er at understøtte elevdemokratiet og varetage gymnasieelevernes interesser i en politisk sammenhæng. Vi arbejder både meget organisatorisk ved at afholde kurser og workshops for lokale elevråd og tag på skolebesøg, samtidig med, at vi også laver en hel del lobby-arbejde, som komplementerer vores aktioner og demonstrationer.
Hvordan har forløbet under COVID-19 nedlukningen været for jer? Hvorfor/Hvordan etc.
Først blev skolerne lukket, uden at man lavede nødundervisning, så man bare var hjemsendt i ca. en uge uden noget skole. Med nødundervisningen kunne man så omlægge undervisningen til at være virtuel, og her oplevede vores medlemmer (gymnasieeleverne), at deres undervisningsforløb blev mere overfladiske, og det var rigtig svært at lære helt nye ting (især i meget abstrakte fag), fordi kontakten mellem underviseren og elev var væsentligt svækket. Det blev meget sværere for gymnasieeleverne at lave gruppearbejde og arbejde sammen om projekter, hvilket gjorde det rigtig svært for klassekammerater spare med hinanden.
Desuden oplevede eleverne, at de sociale relationer på tværs af klassen og årgangen blev svækket, og der var langt flere elever, som følte sig meget ensomme og isolerede - hvilke flere også har meddelt, har haft en betydning for deres faglige engagement og motivation for at deltage i undervisningen.
Hvordan modtog I fjernundervisning? var der noget der fungerede? hvad var det der ikke fungerede?
Vi brugte de mest almindelige video-konference-værktøjer - Zoom, Teams, Skype, Google Meet osv. Den del af det, der fungerede var, at man fik lov til at se sine klassekammerater igen, og man kunne godt lære lidt. For nogle få elever, blev det faktisk nemmere at koncentrere sig om skolearbejdet, da de ikke oplevede at blive distraheret på samme måde som i klasselokalet. Dog synes langt de fleste, at det var meget svært at koncentrere sig bag en skærm i så lang tid (skoledagen varer typisk fra kl 8 til kl 15.30), uden at undervisningsformen varierede.
Desuden føler mange elever, at det bliver meget mere grænseoverskridende at sige noget foran klassen, når undervisningen foregår digitalt, fordi de ikke får samme respons og feedback, som når de sidder i klassen. Det gør, at den digitale undervisning næsten udelukkende kommer til at træne den skriftlige formidling, da man ikke kan træne mundtligheden særlig godt.
Til gengæld fungerede fjernundervisningen faktisk i vejledningssammenhænge. I forbindelse med de større projektopgaver, hvor man alligevel typisk arbejdede hjemme, var det meget fint at kunne modtage vejledning derhjemme, i stedet for at tage hele vejen op på skolen. Det hænger dog også sammen med, at de fleste undervisere, for at kompensere for, at vejl. var digital, valgte at tilbyde meget mere vejledning end sædvanlig.
Hvordan mener du, at det har påvirket de studerende?
Eleverne fortæller også nu, at de kan mærke, at der både er et fagligt og socialt efterslæb i klasserne. Især det faglige, kan komme til at have stor betydning for, hvordan en elevs uddannelsesforløb er, og om deres motivation til at lære forbliver. Mange elever fortæller, at de føler, at der er basisviden, som de ikke har fået lært ordentligt, og det betyder, at de nu har meget svært på at bygge videre på deres viden, og lære om mere komplekse og abstrakte fænomener, samtidig med, at de har sværere ved at anvende de begreber og teorier, som de lærte ved fjernundervisning.
Er der måder hvorpå, du tænker, man kunne bruge Virtuel undervisning bedre? Her også i forhold til eventuel fremtidig nedlukning?
I nogle tilfælde kan det godt være fagligt relevant, at bruge virtuel undervisning, og ved de lokale nedlukninger, som vi oplever nu, er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at både undervisere og elever gør brug af deres erfaringer og oplevelser fra foråret, til at optimere undervisningen. Men umiddelbart synes vi på baggrund af vores undersøgelse, at virtuel undervisning skal begrænses så vidt muligt.
Når man tænker på VR og AR som et værktøj, til at styrke undervisningen, er der så dele af det, som du tænker kunne være produktivt?
Når man snakker VR og AR, har det uden tvivl nogle fordele, som den klassiske virtuelle undervisning ikke har. Har man adgang til det rigtige hardware, fx. VR-briller, kan man lave nogle øvelser og endda gennemføre rigtige eksperimenter, uden at have fysisk adgang, og uden risiko for, at der går noget galt. Og som jeg også nævnte tidligere, er der nogle elever, som også har nemmere ved at koncentrere sig i en virtuel verden, og det kan derfor helt sikkert bruges som et supplement til den almindelige undervisning. Alligevel mener vi, at langt størstedelen af undervisningen bør foregå i fysisk form, da gymnasiet også har et almendannende aspekt og skal forberede eleverne på den verden, de møder på den anden side af deres uddannelse. Og her spiller VR og AR endnu ikke en særlig stor rolle.
Har du før prøvet andre former for virtuelle programmer gennem undervisningen? Virkede det eller ej? og tror du, at sådanne programmer eventuelt kunne bruges af andre, med andre fag end dem I/du havde?
Jeg har selv nogle få gange brugt Det Virtuelle Laboratorium af Biotech Academy, og vi har også medlemmer, som fra tid til anden får adgang til VR-briller, og fx. ser forskellige faglige videoer og undersøger historiske verdener. De fleste synes som regel det er sjovt, men synes ikke nødvendigvis de lærer mere, end hvis det blot havde været almindelig undervisning.
Hvordan ser I/hører I, at det sociale bliver påvirket ved fjernundervisning?
Mange flere elever føler sig ensomme, og de synes også der har været en forringelse af det sociale sammenhold, ikke kun indbyrdes i klassen, men selvfølgelig også på tværs af klasser - og det har en indflydelse på elevernes skoleglæde og lyst til at deltage i undervisningen.
Tror du, at VR og AR programmer som AltspaceVR, ville være en bedre løsning end videokonference, som Skype etc?
På nogle måder. Men det kommer an på, om eleverne har adgang til ordentlig udstyr i hjemmet. Videokonference har den fordel, at man ser rigtige mennesker og kan aflæse deres ansigtsudtryk, selv om det ikke er i samme grad, som når man er ansigt til ansigt. Og det kan de virtuelle programmer ikke (endnu).
Comentários